Mere mobilt
Lystfiskeri og fisketegn
Ål

Ål

Kendetegn

Ål har en lang, slimet, muskuløs og slangeagtig krop. Den har svagt underbid, og munden er fyldt med meget spidse tænder. Rygfinne, halefinne og gatfinne er sammenvokset, mens bugfinnen mangler. Ålen har meget små skæl, som sidder dybt inde i huden. Mens ålen vokser kaldes den en "gulål", da den er brunlig på ryggen med citrongule sider. Når ålen bliver kønsmoden, kaldes den en "blankål", fordi ryggen bliver mørk, mens siderne og bugen bliver sølvskinnende. Hanblankål bliver op til 50 cm lange og hunnerne op til 130 cm lange.

Levested og føde

Ålen er udbredt i hele det nordøstlige Atlanterhav og sydlige del af Barentshavet fra Hvidehavet og Island ned langs alle kyster til Nordafrika inklusive Nordsøen, Østersøen, Middelhavet og Sortehavet. Den lever både i salt-, brak- og ferskvand.

 

Ålen spiser primært om natten og lever mest af dansemyggelarver, små krebsdyr, bløddyr, orme, småfisk og frøer. Ålen er en vandrefisk, der bliver født langt borte i Sargassohavet på den anden siden af Atlanten. Som ålelarve bliver den ført med Golfstrømmen til Europa, mens den udvikler sig til glasål. Som glasål vandrer den op i ferske vande, hvor den vokser og bliver til gulål. Når den er udvokset, mener man, at den vandrer tilbage til Sargassohavet for at gyde og dø. Det er dog aldrig lykkedes at fange en af disse blankål. Under den sidste efterårsvandring kønsmodnes ålen ved en alder af 6 til 30 år. Under kønsmodning holder den op med at spise, tarmkanalen forsvinder, og øjnene bliver større. Det er mest hanål, der lever i brakvand, mens ål i søer oftest er hunål. Kropshulen udfyldes for hunnernes vedkommende med op til 10 millioner æg, som den gyder, hvorefter den dør. De glasklare, pilebladsformede ålelarver dukker op i marts til maj på ca. 100 meters dybde og er 5-7 mm lange. Gulålen fanges fra april til oktober, og blankålen om efteråret, inden den starter sin færd mod Sargassohavet. Fangsten af både gulål og blankål i Østersøen og Nordsøen er reduceret med 75% gennem de sidste 20 år. I Danmark er fangsterne "kun" halveret.

Fangstmetode

Ål fanges i ruser, med vod, bundgarn eller på langline. I strømmende vand fanges ål med ålekister. Ålen bliver i stigende grad opdrættet i dertil etablerede åleproduktionsanlæg. Der produceres cirka 2000 tons ål i Danmark i dag. Af disse bliver de fleste eksporteret til Holland, hvor de røges og fileteres. I de seneste år er en større og større mængde (ca. 300 tons) solgt på hjemmemarkedet.

Mindstemål

 

Ferskvand*

45 cm

  

Saltvand*

 

 
    2012 2013
Alle farvande 39 cm 40 cm

Ringkøbing  Fjord,

Nissum og

Stadil fjorde

37 cm 38 cm
Limfjorden 39 cm 40 cm

Roskilde Fjord

og Isefjord

38 cm 38 cm

 

* Målene gælder for gule ål

Fredningstider

 

Saltvand

Periode

Farvand 

10. maj - 31. juli Overalt (Det er ikke tilladt at anvende ruser)
1. maj - 30. sep. Overalt (Det er ikke tilladt at anvende krogliner)
Hele året

Overalt (Det er ikke tilladt at blusse og stange ål, og der må ikke benyttes vod eller lignende redskaber til ålefiskeri)

 

Ferskvand

16. oktober til 31. juli*

 

*Det er ikke tilladt at anvende ruser i ferskvand

Sæson

Gulål fanges fra forår til efterår og blankål om efteråret, hvor de trækker ud i havet.

Tilberedning og ernæring

Ålens kød er fast, mørkt under skindet og har et højt fedtindhold. Den egner sig derfor godt til at blive røget eller stegt. Du kan finde opskrifter på hjemmesiden

2gangeomugen.dk

 

Ålen er en fed fisk. Den er rig på de sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. N-3 fedtsyrer er livsnødvendige for os mennesker og skal derfor være til stede i små mængder i vores kost. Ålen er særligt rig på jod og selen, og den har et højt indhold af A-, D-, E- og B12-vitamin.

 

Kilde: 2gangeomugen.dk