Mere mobilt
Lystfiskeri og fisketegn
Fjordreje

Fjordreje

Kendetegn

Fjordrejen har fem par brystlemmer, det forreste par har små klosakse. Alle lemmepar, som sidder foran de fem par brystben benyttes til at fastholde og tygge føden. Kropsbenene er udviklet til svømmeben. Farven varierer stærkt alt efter baggrunden. Den er lige fra næsten gennemsigtig gullighvid med sorte prikker til mørkt rødbrun. Den kan blive op til 7-8 cm (3 år). Hunnerne er større end hannerne.

Levested og føde

Rejen lever på tang og især på ålegræsbevokset bund. Om sommeren går rejen ind på lavt vand (1-3 meter), men i juni foretrækker de rognbærende hunner lidt dybere vand (3-6 meter).Vinteren tilbringes på dybere vand (3-6 meter) for at undgå kulden, men alligevel dør en stor del af bestanden i strenge vintre, således faldt det årlige udbytte i løbet af isvintrene 1940-42 fra 260 til 50 tons. Sæsonvandringerne giver mulighed for at fange rejerne, men betyder samtidig, at der i begrænsede perioder fanges få rejer.

 

Fjordrejen lever af mikroskopisk plankton, andre krebsdyr og ådsler.

Fangstmetode

Fanges med ruser eller rejehov.

Sæson

Fanges normalt i månederne april til oktober.

Tilberedning og ernæring

Kogt, friskpillet, stegt eller marineret. Du kan finde opskrifter på hjemmesiden

2gangeomugen.dk

 

Fjordrejen hører til kategorien ”mager fisk”.

 

Kilde: 2gangeomugen.dk