Mere mobilt
Lystfiskeri og fisketegn
Krebs

Krebs

Kendetegn

Krebsen består af hoved, forkrop og bagkrop. Hoved og forkrop er vokset sammen og kaldes i daglig tale for kroppen, bagkroppen kaldes halen. Halen består af syv bevægelige led, hvorigennem tarmen løber. Halen ender i en svømmevifte, som består af fem vifteplader. Hankrebsen er større end hunkrebsen, til gengæld er hunnens hale bredere end hannens. Øjnene er kortstilkede. Farven er brunlig eller blålig, sjældent rød. Krebsen er fedest og mest velsmagende i de første efterårsmåneder.


Hunkrebs bliver op til 12 cm (80-85 g). Hannerne bliver op til 16 cm (150 g). Krebs længere end 12 cm er praktisk talt altid hanner.

Levested og føde

Krebsen lever i rene, iltrige småvande som søer, damme, mergel- og tørvegrave, hvor bunden er fast uden tæt vegetation. Den foretrækker stejle brinker, hvor den graver gange. Om dagen holder krebsen sig skjult i de gravede gange. Om natten strejfer den rundt efter føde.

 

Krebseyngel æder planter som fx rodskud fra vandranunkel, tusindblad og kransnål. De større krebs æder fluelarver, snegle, andre krebs og fiskerogn. I vinterhalvåret tager krebsen ikke føde til sig.

Fangstmetode

Fiskes med krebsebure, krebseruser eller brikker med frisk agn. Fiskes om natten.

Mindstemål

Ferskvand

9 cm*

*Regnet fra spidsen af pandetornen til den faste bagkant af svømmeviftens midterstykke

Fredningstider

 

Ferskvand

Hunkrebs: 01. oktober - 31. juli

Hankrebs: 01. oktober - 31. marts

Sæson

Forår og sommer.

Tilberedning og ernæring

Kogt, stegt, grillet, friturestegt, marineret eller som konserves. Du kan finde opskrifter på hjemmesiden

2gangeomugen.dk

 

Krebsen hører til kategorien mager fisk. Den er særligt rig på jod og selen.

 

Kilde: 2gangeomugen.dk