Mere mobilt
Lystfiskeri og fisketegn
Mørksej

Mørksej

Kendetegn

Sejen er en kompakt og kraftigt bygget torskefisk med underbid. Skægtråden mangler på de voksne fisk og er meget lille hos ungfisk. Ryggen er næsten sort med et svagt blåligt eller olivengrønt skær. Sidelinien er lys og lige. Bugen er nærmest hvid. Sejen kaldes også mørksej og gråsej. Sejen kan blive op til 130 cm.

Levested og føde

Sejen er en stime- og vandrefisk, der lever pelagisk nær overfladen og ned til 250 meters dybde. En almindelig fisk ved skibsvrag og boreplatforme. Udbredt i den nordlige del af Atlanten. I de skandinaviske farvande indtil Skagerrak og sjældnere i den vestlige Østersø.

 

Som ung æder sejen dyreplankton og fiskeyngel. Dens gællegitterbuer har talrige gællegitterstave, der effektivt sier smådyr fra vandet. Den voksne sej æder foruden pelagiske krebsdyr, sild, brisling, laksesild og ikke mindst egne yngre artsfæller.

Fangstmetode

Sejen fanges hovedsageligt i et målrettet fiskeri i gydesæsonen på det dybere vand. Sejen fanges med trawl, not, garn og kroge. Gydningen foregår februar-april på dybt vand - hovedsageligt nord for De Britiske Øer og ved Vestnorge. Fangsten er reguleret af kvoter. Dansk fiskeri efter sej foregår i Skagerrak og i Norske Rende.

Mindstemål

Saltvand

 

Nordsøen, herunder
Ringkøbing Fjord

og Limfjorden

35 cm
Skagerrak/Kattegat 30 cm

Østersøen og Bælterne 

30 cm

   

Ferskvand

Intet mindstemål
Fredningstider

Ikke omfattet af fredningstider.
 

Sæson

Sæson hele året. Spisekvaliteten topper i månederne juni - december.

Tilberedning og ernæring

Kødet er federe, en smule mørkere og blødere end torskens. Kan som andre torskefisk både koges, dampes, steges og grilles. Du kan finde opskrifter på hjemmesiden

2gangeomugen.dk

 

Sejen er en mager fisk. Den er særligt rig på jod, selen og kalium.

 

Kilde: 2gangeomugen.dk