Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Mere mobilt
Lystfiskeri og fisketegn
Pighvar

Pighvar

Kendetegn

Pighvar er en venstrevendt næsten cirkelrund fladfisk. Øjensiden har ingen skæl, men derimod mange benknuder. Munden er stor og krum med tydelige tænder. Sidelinien slår en stor bue over brystfinnen. Farven på øjensiden er grå-brunlig med pletter, der varierer efter bundens farve. Blindsiden er hvid. Pighvarren er som regel 50-60 cm lang, men kan blive op til ca. 1 meter lang.

Levested og føde

Pighvarren lever på 20 til 70 meters dybde på sandet, stenet eller blandet bund. Den er udbredt i det nordlige Atlanterhav. Den findes overalt i de skandinaviske farvande.

 

Føden består især af småfisk som tobis og kutlinger, men kan også være muslinger og krebsdyr.

Fangstmetode

Pighvarren fiskes målrettet i garn og udgør en værdifuld bifangst i trawl, snurrevod og linefiskeri. Kødet er hvidt, fast og meget velsmagende. Fiskeriet er begrænset af kvoter. Pighvar opdrættes i stigende grad, blandt andet i Spanien og Norge.

Mindstemål

Saltvand

 
Nordsøen 30 cm
Skagerrak/Kattegat 30 cm
Bælterne 30 cm
Østersøen underområder:  

- 22-25

- 26-28

- 29-32

30 cm
30 cm
30 cm

Ringkøbing Fjord 30 cm
Limfjorden 30 cm

Ferskvand

-
Fredningstider

Ikke omfattet af fredningstider.

Sæson

Sæson hele året. Spisekvaliteten topper i månederne september, oktober, november og december.

Tilberedning og ernæring

Kødet er, som hos slethvarren, hvidt, fast og velsmagende. Kan bruges både flået, hel og som filet. Kan ligesom de andre fladfisk både steges, grilles, dampes og koges. Du kan finde opskrifter på hjemmesiden

2gangeomugen.dk

 

Pighvarren er en halvfed fisk, der indeholder sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer. Pighvarren er særligt rig på selen.

 

Kilde: 2gangeomugen.dk

bookmark Installer ministeriets website på din mobil.
Klik på ikonet herunder og vælg
"Føj til hjemmeskærm"