Mere mobilt
Lystfiskeri og fisketegn
Sværdfisk

Sværdfisk

Kendetegn

Sværdfisken har en sværdformet forlængelse af overkæben. Sværdet bruges formodentlig i nogle tilfælde til at dræbe stimefisk med. Den slår med sværdet ind i stimen, og slår derved fiskene ud.


Levested og føde

Sværdfisken lever normalt i overfladen, men jager ned til 800 m dybde efter føde. Den lever globalt, og besøger de danske farvande nu og da.

 

Den lever af sild, makrel, hornfisk og blæksprutter.

Fangstmetode

Fanges som bifangst i trawl.

Sæson

Sæson hele året.

Tilberedning og ernæring

Kødet er fast og svagt lyserødt. Det minder lidt om svinekød. Kødet fra de unge sværdfisk er ret lyst. Sværdfisk egner sig til råmarinering og til grill. Er også god til rygning. Kødet er kompakt, og kan derfor serveres i mindre stykker/portioner. Du kan finde opskrifter på hjemmesiden

2gangeomugen.dk

 

Sværdfisken er en halvfed fisk, der indeholder sunde enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer, n-3 fedtsyrer, som også kaldes omega-3 fedtsyrer.

Sværdfisk kan have et højt indhold af histamin og kan give histaminforgiftning. Histamin skyldes bakteriebelægning på fisken. Bakterievæksten opstår, hvis fisken ikke køles hurtigt nok, når den fanges. Man kan hverken fryse, koge eller stege histamin væk. Derfor bør man være opmærksom på symptomer, som er svien på læber, rødt ansigt og åndedrætsbesvær.

 

Gravide

Kvinder, der er gravide, ammende eller planlægger graviditet, samt børn under 14 år bør holde igen med større portioner af sværdfisk og andre rovfisk. Fødevarestyrelsen anbefaler maks. 100 g sværdfisk og andre rovfisk om ugen.

 

Kilde: 2gangeomugen.dk